Fernisering lørdag den 5. april kl. 13-15
Kasper Købke er en dansk prisbelønnet og anerkendt kunstner, der med sin tegneblyant skaber historiske og personlige værker – alle ekstremt fotorealistiske og ofte meget store.
Købke modtog H.C. Andersen Prisen 2017 og Klods Hans Prisen 2016 for hans H.C. Andersen-eventyrbog, hvor han har inkorporeret omkring 1.000 referencer til bl.a. H.C. Andersens liv, virke og samtid, gennem sine i alt 67 minutiøse kunsttegninger.
Bogen er udgivet på 8 sprog.
Købke er en yderst erfaren foredragsholder med mere end 500 foredrag bag sig. Han er en super levende og nærværende fortæller – og en gudsbenådet formidler – ikke ifølge ham selv – men ifølge dem, der har oplevet ham.
Som medlem af Billedkunstnernes Forbund er Købke en aktiv del af kunstscenen, hvor han siden 2007 har arbejdet fuld tid med sit professionelle virke.
Købke blev kåret til Årets Kunsttalent 2010 i Danmark, har afholdt soloudstilling på Art Copenhagen 2010 i Forum og har tegnet værker, der hænger i bl.a. Schweiz, Norge, Holland og Washington DC.
Købkes bidrag til Elephant Parade i 2011 blev bortauktioneret i top 5 af de i alt 103 kunst-elefanter. Samme år var dokumentarfilmen Drawings from the Desert en integreret del af Louisianas LIVING-udstilling; en dokumentarfilm, der fulgte Købkes udfordrende tegneproces på Burning Man i Nevadas ørken
MARTIN NYBO
Jeg er født 1971 i Vestjylland og uddannet Keramisk Formgiver fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding år 2000.Jeg har siden da haft værksted og galleri på Havnen i Nykøbing Sjælland.
Ud over at arbejde i Odsherred har jeg et lille værksted ved Limfjorden i Salling.
Jeg arbejder desuden i Thailand og i Andalusien
Mine arbejdsområder omfatter blandt andet brugsting, sgraffito og vrangkrukker
BRUGSTING
De fleste af mine brugsting er drejet. Jeg vejer ikke kløsen og bruger ikke målepind. Det betyder at alle emner ikke er lige store, og de får derfor også deres eget liv og udtryk.
Jeg anvender primært stentøjsler og porcelænsler, som bliver brændt ved 1280 grader og udlignet 15-30 min.
Selve det at dreje er meget sanseligt. Teknikken er flere tusind år gammel og har grundlæggende ikke ændret sig. Måske er det noget af det, der er så dragende ved keramikken. Det er så urmenneskeligt, og processen appellerer til de grundlæggende og essentielle elementer i os alle: Jord, luft, vand og ild.
Odsherredstellet er støbt i gipsforme og har derfor et mere ensartet udtryk. Stellet er formet ud fra udvalgte geografiske områder i Odsherred: Isefjord, Lammefjord, Gniben, Vejrhøj, Maglehøj og Esterhøj. Stellet kan købes i mit galleri på Havnen i eller i Lokalkompagniet på gågaden i Nykøbing Sjælland.
SGRAFFITO
Jeg arbejder med en blanding af to nærtbeslægtede teknikker; sgraffito og begitning. Sgraffito er en flere tusind år gammel keramisk teknik, hvor man ridser motiverne ind i det læderhårde ler. Når man arbejder med begitninger, arbejder man ”vådt i vådt”, dvs. at man påfører den våde begitning på det våde ler. Materialerne og teknikkerne er grundlæggende de samme som de gamle kalkmalermestre brugte i de danske middelalderkirker. Jeg søger i det hele taget inspiration i kalkmalerierne, da jeg er fascineret af den naivistiske, muntre fortælleform. Til trods for at motiverne og budskaberne ofte er dystre og makabre, er der en kådhed og voldsom vitalitet i deres udtryk.
I middelalderen foregik Gudstjenesten på latin, og eftersom almindelige mennesker derfor ikke forstod, hvad der blev sagt, måtte man altså også formidle guds ord visuelt.
Det er i virkeligheden meget smukt synes jeg. ” Hvis du ikke forstår hvad jeg siger, må jeg male eller modellere det for dig”. Det er vel også det kunsten handler om dybest set: At formidle noget igennem et materiale.
Mit billedunivers tager som regel udgangspunkt i mennesket og forskellige dyrevæsner. Jeg forsøger at lede beskueren hele vejen rundt om objektet. Ved at lade motiverne glide ind i hinanden håber jeg på at vække nysgerrigheden hos folk, så man selv digter videre på fortællingen.VRANGKRUKKER
De seneste år har jeg drejet vrangkrukker, som grundlæggende er en stoflig og eksperimenterende arbejdsform, der har fokus på krukkens overflade. Teknikken går ud på, at man halvvejs i drejeprocessen bearbejder overfladen med forskellige værktøjer/redskaber/objekter, der presses ind i leret udefra. Herefter drejes krukken færdig indefra, dvs. venstre hånd presser skærven (lervæggen) udad uden at højre hånd rører ydersiden. På den måde vendes vrangen ud på krukken og overfladen ændrer karakter. Jeg undersøger, hvad der sker, når man vrider leret til det yderste – lige inden det kollapser og styrter sammen. Krakeleret, fortabt og fyldt med revner.
Altså: Hvad sker der, når man vender vrangsiden ud? Hvad sker der, når man slipper alle sine dæmoner løs? Hvad sker der, hvis man dypper krukken i vaskepulver og gummiarabicum og knuste østersskaller fra Limfjorden. Hvad sker der, hvis man tømmer askeskuffen og sprøjter glasskår ud på kanten. Kan man dreje en grankogle? Er en søpølse virkelig organisk? Er en blåmusling blå? Efterlader tang sig nogen spor ved 1280 grader? Alting smelter inde i ovnen. Alting forandres inde i ovnkammerets forseglede mørke. En kærlig, brutal og uforudsigelig forvandlingsproces.
Jeg forsøger at indkredse, hvad der sker, når mennesket møder materialet i den kunstneriske skabelsesproces. Når forklaringer slipper op, og man er på kanten af det forståelige. Ensom. Tæt omsluttet. I ingenmandsland. Voluminøs længsel. Forseglet fred. Rolig askesøvn. Blodjord i munden. Østersdyb sol. Kinsukuroi. Purpur, rosa tang og vulkangråt granit fra Lago Maggiore. 1280 grader. Hviskende katastrofe. Lidenskabelig mættet skam. Urørlig. Tågeland. Omsorgsfuld forvandling. Blå nat. Mørke. Mørk ekstase.