Croquis – ÆG arr

Fra januar til marts og igen fra september/oktober til december er der croquistegning i Æglageret.
Der er ikke tale om decideret undervisning, men derimod om et forløb, hvor Jette Stranum og Jens Oldhues i samarbejde med Holbæk Kunstforening sørger for rammerne til de deltagende udøvere af croquistegningen.
Deltagelse i croquistegningen kræver fuldt medlemskab af Holbæk Kunstforening.
.
Croquis-plakat
.

Du kan hente plakat her.

Tidligere info/indlæg her på siden:

“Hvad sker der i Æglageret efter kl. 17.00?”
Ved mandagscroquis’ens sæsonafslutning i Æglageret d. 10. april 2017 blev der vist masser af bar mandehud!
En snes mandfolk havde meldt sig frivilligt til en hemmelig bonus-udfordring fra “Rigtige Mænd Sjakket”.
De skulle nemlig croquis-tegnes – ligesom det nye hold Rigtige Mænd blev det på DR1.
Old Boyz fra Holbæk stillede med tre hold: Team Sammenhold, Team Baghjul og Kæmperne. Fra Sorø kom RBS – Rigtige Brandmænd Sorø.
De poserede for kunsteren Karin Lykke Groth og hendes tegnehold, der croquis-tegnede mændene i Æglageret på Lindevej.
Rigtige Mænd Sjakket er et nyt træningsfællesskab for mænd, som træner op til det fælles mål Rigtige Mænd Løbet, som afvikles 60 steder rundt om i landet den 24. maj.”

Se avisartikel fra Nordvestnyt her

Her er billeder fra første aften i forårssæsonen (6. feb. 2017):
.

.