Historien om Ægget og Odense Ægforretning A/S
Danmarks Ægmuseum kom til verden i 2017. Huset er det eneste gamle æglager og -pakkeri, der er tilbage i Danmark, opført af Odense Ægforretning A/S i 1921. Huset er bygget som ægpakkeri med præserveringskælder i 1921 af arkitekt Vilhelm Olsen og er opført som et ”Bedre Byggeskik” hus.
Tilbage til 1800-tallets slutning
Der indløb klager, specielt fra England, over den ringe kvalitet, danske æg havde. En avis skrev ”Something is rotten in the state of Denmark” og en købmand tilføjede “at danskerne, der ellers sætter pris på kvalitet, fordrer af os, – at vi skal lukke øjnene og holde os for næsen, når vi spiser æg!”. Denne kritik kunne man ikke sidde overhøring, og blev starten på det, der skulle blive Danmarks 3. største eksportvare.
Odense Ægforretning A/S
Odense Ægforretning A/S blev grundlagt 1. marts 1886 omkring det tidspunkt, hvor kritikken fra England nåede Danmark. Odense Ægforretning blev hurtigt Danmarks største private ægforretning, og i 1931 var det desuden Danmarks største ægeksportør primært med England som marked med ca. 25% af landets ægeksport.
Det tyvende århundrede
Odense Ægforretning A/S markerede sig i 1937 som en virksomhed, der ud over lagring, pakning og salg af æg også satsede på avlsudvikling.Allerede i 1930 etableredes Danmarks første demonstrationshønseri, og firmaet var rundhåndet med støtte til avlsarbejdet rundt om i landet. Også en ”Understøttelsesfond” for funktionærer og arbejdere blev oprettet i 1911 (eksisterer ikke længere).1940 stiftedes en ”Mindefond for Konsul Axel Nielsen”, der stadig støtter handelsstuderende. Konsul Axel Nielsen levede og virkede i Odense, bl.a. som ejer af Odense Ægforretning A/S.
De fire store
Odense Ægforretning A/S udgjorde sammen med 3 andre firmaer (Danmarks Ægexport A/S, Poul Rützou og Co A/S, Robinson, Andersen og Co A/S) ”De fire store” og dannede front mod andelsbevægelsens Dansk Andels Ægeksport (senere DANÆG) stiftet i 1895.De 4 store købte i 1946 IRMA, som efter indbyrdes fusioner i 1952, 1962 og 1972 endte med at blive en del af Odense Ægforretning A/S. Navnet blev ændret til Dansk Ægcentral, som i 1988 blev opkøbt af firmaet DANÆG. Andelsbevægelsen sejrede således til sidst.
Ægpakkeriet, Lindevej 6, Holbæk
Ægpakkeriets opgave var at indsamle/modtage æg fra områdets producenter, gennemlyse æggene, sortere dem i aktuelle størrelser og pakke dem til forsendelse. Dette arbejde foregik i stueetagen, der nu huser butik og Kunstforeningens udstillinger. Æggene blev indsamlet af Æggemanden, som på den tid var et kendt ansigt i landområderne. Pakkeriets kapacitet var beregnet til 20 tons æg om ugen, men i perioder var man tæt på det dobbelte.20 tons æg svarer til ca. 330.000 stk. (60g)I højsæsonen var der 20 ansatte, flest kvinder. I vinterhalvåret beskæftigede man under det halve. Afsendelsen skete normalt pr. lastbil til f.eks. grossister i København eller direkte til Englandsbådene i Esbjerg. Også jernbanen blev ofte benyttet. En jernbanevogn kunne rumme 400 kasser à 360 æg, svarende til 144.000 æg, en ikke usædvanligordre. Indtil midten af 1950’erne blev en del æg sendt med jernbane til de amerikanske styrker iTyskland – de såkaldte Army Æg.Pakkeriet i Holbæk indstillede sin virksomhed ved årsskiftet 1979/80.
Kælderen
Kælderen var en helt anden verden og fra en tid hvor vi mennesker ikke vidste, at hønsene kunne læggeæg om vinteren. De manglede simpelthen lys. Af de mange sommeræg blev en stor del præserveret, så de kunne holde sig i længere tid. Efter gennemlysning og sortering ovenpå i ægpakkeriet blev alle præserveringsæg ”klinket” (håndslåetmod hinanden) for at afsløre revner. Derefter blev de anbragt i rammer med plads til 100 æg og ielevatoren hejst (hisset) ned i kælderen i vogne, der rummede 2000 æg. Æggene blev derefter nænsomt nedsænket i opslæmmet kalkvand, som lukkede skallen og sørgedefor, at der i ægget opstod et osmotisk tryk, så ægget kunne modstå trykket fra de overliggende æg. De 30 kummer kunne rumme 3 mio. æg. Efter 6-8 måneder i den kølige kælder, skulle æggene op fra det våde element og ud på markedet. Når overfladen i et kar var brudt, skulle karret tømmes helt samme dag, hvorfor en arbejdsdag nemtkunne blive på 10 timer eller mere. Æggene blev lagt i rammer og stablet på vogne, som blev kørt til den manuelt betjente elevator og igenhejst op til pakning og distribuering. En vogn med æg kunne veje op til 150 kg. Det siges, at den kraftigste af kvinderne blev sendt op af trappen for i den anden elevatorstol at dannemodvægt. Ægpræserveringen sluttede på Lindevej i slutningen af 1950’erne, mens pakning og distributionfortsatte frem til årsskiftet 1979/80.
Holbæk Kunstforening og Æglageret
Efter lukningen af virksomheden oprettedes i løbet af 1980 den selvejende institution Æglageret, hvorHolbæk Kunstforening indtrådte som lejer i bygningen.En række ændringer/ombygninger måtte indledningsvis til for at forvandle bygningen fraproduktionsbygning til udstillingsbygning, bl.a. blev en række vinduer blændet af for at skaffe størrevægflade, ligesom der blev indrettet kontor og en mindre butik.Bygningen er bevaringsværdig og med støtte fra diverse fonde og Holbæk Kommune er der gennemårene foretaget en række om- og tilbygninger; dels for at sikre bygningen en god ”helbredstilstand” ogdels for at gøre bygningen mere anvendelig til de forskellige formål (kunstudstilling, ægmuseum mm).