- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Lise Møller Design

Lise Møller designer og syr unikke vindjakker. Jakkerne er syet i dunlærred, et tætvævet materiale, som er vindtæt og med en behandlet overflade, der gør materialet vandafvisende – altså et stykke overtøj, der passer perfekt til det danske klima.
Skal jakken bruges en kold vinter, kan der også leveres med varmt thinsulate mellemfor. Lise anvender varme farver og alle jakkerne er krydrede med små farverige detaljer og farvestrålende knapper, som gør dem unikke.
Lise bor og arbejder i Havbro, som er en lille by udenfor Aars i Vesthimmerland. På værkstedet designer og syr alle jakkerne. Det er et lidt anderledes koncept, i denne tid, hvor alt bliver fremstillet ude i verden og gerne så billigt som muligt. Der er den store fordel, ved at Lise , selv er med i hele processen, at hun også syr jakker efter kundens mål og egne ønsker.
”Der er mange mennesker, der ikke lige kryber i en standard størrelse, men skal have lavet ærmerne længere, kortere, have ændret på længden eller ønsker en anden farvesammensætning. På denne måde kan jeg skabe overtøj, der passer helt perfekt til den enkelte kunde, således at personligheden bliver understreget” siger Lise møller.
Jakkerne bliver solgt på messer, kunsthåndværkermarkeder samt enkelte udvalgte butikker.
Lise gæster Æglageret i Holbæk fredag den 22. april fra kl. 11-17. Kig forbi og få en snak
