Besøg Danmarks Ægmuseum

Næste rundvisning lørdag den 5. april kl. 11.30

Hvordan holdt man æggene friske i gamle dage?
Hvorfor lagde hønsene ikke æg hele året?

Det og meget mere kan du få svar på, når du besøger Danmarks eneste Ægmuseum, som ligger
i Æglageret på Lindevej 6 i Holbæk.

Har du lyst til en guided tur i Ægmuseet?
En gang om måneden – den første lørdag i hver måned – er der en omvisning, hvor livet i og historien om Æglageret og Ægpakkeriet bliver rullet op.

Du kan bl.a. se og høre

  • om livet i bygningen, da det var i funktion som æglager og ægpakkeri
  • om hvorfor man om vinteren i gamle dage oplagrede æg.
  • om hvordan man opbevarede de 3 millioner æg, der var plads til på æglageret i Holbæk
  • om afhentning af æggene hos ægproducenterne
  • om ægeksporten til England og Tyskland

Her er film, fotos, redskaber, bøger, tekster og illustrationer især om æg, ægopbevaring og ægdistribution men også om udrugning, hønseracer og hønseopdræt.

I 1921 blev bygningen i Holbæk opført som det ene af Odense Ægforretnings 24 æglagre og -pakkerier i Danmark. Det er en unik bygning, som stadig har mange værdifulde spor fra dengang, virksomheden eksisterede.
Klik her og dyk ned i historien om bygningen, om æglagring og -pakning, om Odense Ægforretning og meget mere.

Ægmuseet har samme åbningstider som Kunstforeningens udstilling og butikken.