Holbæk Kunstforening
9 GRAFIKERE23 nov-22 dec. 2024 Andreas Juul Blinkenberg, Annette Olsen Caspeller, Anneli Olesen, Charlotte Binau, Delphine Flyvehavn, Fausto Bottini, Mette Nisgaard, Mette Perregaard, Sarah Maria Fritsche Aftryk, indtryk og udtryk Udstillingen præsenterer 9 kunstneres grafiske arbejder. De meget forskellige værker har et til fælles : de er sanselige aftryk. Aftryk opstår i sanselige møder mellem papiret og trykpladen/  zink, kobber, plexiglas, træ, pap, linoleum… Udstillingens aftryk skaber udtryk, som du kan få indtryk af på denne udstilling— Stilen i den grafiske kunst Gennem kunsthistorien har det grafiske tryks betydning og position været i udvikling.  Ligesom andre kunstneriske udtryksformer som maleri, skulptur, film, fotografi, digital kunst, performancekunst, aktionskunst, konceptkunst…  I  dag anerkendes grafik som en selvstændig kunstform. Trykbaserede kunstformer giver mulighed for reproduktion, men kunstnerne arbejder med editions, det vil sige en nummeret, signeret serie af tryk. Eller monoprint, der kun eksisterer som et enkelt unika. De 9 udstillende kunstnere samles under betegnelsen grafikere i denne udstilling (fra  græsk graphia- tegning eller skrift). Grafiker- er en betegnelse som er ret afhængig af sammenhængen, den bruges i. På ferniseringen i Æglageret introducerer hver kunstner kort sit grafiske take på grafisk kunst i en talk. Gruppens grafiske arbejder spænder bredt; højtryk som træ- og linotryk, dybtryk som fotogravure, radering og ætsninger, fladetryk samt digital print og monotypi. Sammenslutningens medlemmer er alle professionelle kunstnere med egen kunstpraksis, hvor den grafiske kunst er en del af denne. Grafisk kunst bliver til i en proces af håndværksmæssig karakter. Processen er krævende og fordrer specialiseret udstyr og værktøj, De ni meget forskellige kunstnere mødtes gennem den nu nedlagte forening “Københavns Grafiske Værksted” på FABRIKKEN for Kunst og Design på Amager og her delte de grafisk udstyr. Kunstnerne har valgt at fortsætte med at udstille sammen i en sammenslutning. Udstillingen i Æglageret er Sammenslutningens første fælles udstilling. Se mere: https://grafisksammenslutning.dk/ CITATER FRA KUNSTNERNE Charlotte Binau: Visuelt befinder vi os mellem det abstrakte og figurative med teknikken fotogravure, hvor fotografi og tuschtegning anvendes som forlæg. Mette Perregaard / KKart Jeg er optaget af fotogravurernes sanselighed og  stoflighed  i mødet med det digitale forlæg…motivet nedbrydes og rekonstrueres i en ny helhed… Fotografiets opdagelse i 1830erne påvirkede alle andre kunstarters udvikling, i min grafik er jeg påvirket af de første fotografier fra Le Grand Tour Mette Nisgaard har et dualistisk virke: Tegningen som det private og det nære på den ene side, og store offentlige kunstprojekter på den anden. Omdrejningspunktet er sådan set det samme… optaget af det taktile og det materielle med et stort fokus på fine streger og detaljer. Andreas Juul Blinkenberg  arbejder i mindre oplag a 10-20 eksemplarer, der er sjældent to tryk der gør brug af samme farvekombination. Det skyldes at han konstant skifter farve som en integreret del af trykkeprocessen. I et reduktionstryk med mange lag vil denne trykketeknik derfor resultere i lige så mange farvekombinationer som der er eksemplarer. Fausto Bottini …as a queer person, Fausto’s art is skewed by the history of the LGBTQI+ community and there is a constant interplay between his private world and the queer theory in his work. Sarah Maria  Fritsche. Det sovende menneske – Når vi, det mest kontrollerende og bevidste dyr, må slippe kontrollen og give os hen til det ubevidstes favntag…I am interested in the body as a landscape, the human as a phenomenon and the roles that we as humans take upon ourselves. Annette O. Caspeller Mikro: Bedre mikroskopiske kameraer har bragt nye verdener til mennesket. Det har muliggjort en dybere forståelse af omverden og dens underliggende mikrostrukturer. Makro: Murens fald åbnede for ny spændende arkitektur med interessante former. Teknisk undersøger jeg grænserne mellem de digitale og analoge printteknikker.  Anneli Olesen ser ikke kun grafik som tryk på papir, men at grafikken også kan ses rumligt… hun  har en nysgerrig og eksperimenterende tilgang til det grafiske medie…I sine monoprint, arbejder hun i et abstrakt og organisk formsprog, hvor farver og former i flere lag spiller sammen…I radering på akryl plade, bruger hun foto som forlæg og får mulighed for at skabe mere konkrete fortællinger. Delphine Flyvehavn Jeg eksperimenterer først og fremmest med træ og snit – er optaget af processen: at skære flader, der danner symmetriske blomstermotiver* i nyt fint birkefinér, lade en komposition tage udgangspunkt i slidte, ridsede kasserede finérhylder evt kombinere med udskårne former og figurer samt mindre stempelagtige plader – trykke i flere lag – unikatryk. “Tegne” med billedskærerjernet i en grov splintrende gulv-x-finér, som foruden at fungere som trykplade også udstilles som relieffer. Motivmæssigt arbejdes både abstrakt og figurativt og i sort/hvid og farver. Træsnittene trykker jeg på tyndt silkestof, kina-og japanpapir og genbrugsmaterialer som papir-og kartonemballage. Indimellem vælges ske-tryk fremfor at trykke på en presse fordi det giver trykket(trykkene) en større intensitet (og forskellighed). [...] Read more...
9 GRAFIKERE
Udstilling med Lene Stevns Jensen og Naja AbelsenBilledhugger Lene Stevns Jensen Lene Stevns Jensens arbejde er bl.a.inspireret af mødet med fremmede kulturer. Hun har boet i Grønland, hvor hun lærte at arbejde i tænder, og hun har været gæst ved Kunstakademiet i Beijing, Kina og har bl.a. arbejdet ved Universitetet i Fairbanks, Alaska, i Canada, Syrien og på Svalbard. Det er de forskellige udlandsophold, kombineret med hendes foretrukne materialer, der inspirerer kunstneren i hendes arbejde. Hun har arbejdet en del i bronze og tand, og hun holder af runde, bløde former og arbejder meget med hvalrossen og kvinden/fugelkvinden som motiv. Ofte kombineres materialerne så hvalrossen får tænder af hvalrostand og kvinderne smykker af mammuttand. Tand bruges i det hele taget ofte som en del af udsmykningen på skulpturer af bronze eller andet materiale og til smykker, hvor mammuttand fx kombineres med rav. I de senere år har hun især arbejdet med modellering af krukker i forskellige former og dekorationer, nogle på flad bund, nogle på tre ben og andre hvilende på to ben og et punkt på bunden. Fælles for krukkerne er, at de er ca. 50 cm høje og har den samme farveholdning. Lene Stevns Jensen har galleri, Galleri Unicorn, og værksted i København. Naja AbelsenNaja Abelsen er tegner og illustrator, født 1964 i Brønderslev og opvokset i Frederikssund. Fra 1971 til 1980 boede hun i Qaqortoq, Grønland og siden i Danmark. Fra 2010 i Ærøskøbing på Ærø, hvor hun har sit eget atelier og galleri.Med en dansk mor og grønlandsk far er hun inspireret af både dansk og grønlandsk kultur. Naja Abelsen henter sin inspiration fra mytens kraft og omsætter den med, hvad hun selv betegner som “den beskedne blyant”, til fascinerende tegninger på papir. For hende er blyanten ideel til at udtrykke sjæl og liv, en direkte forbindelse mellem ånd og hånd.Hun tegner naturalistisk, men ikke fotografiskEn stor del af hendes kunst er inspireret af grønlandske myter og sagn. Flere af hendes værker forestiller variationer af sjælelige billeder og følelser blandet med natur, dyr, mennesker og drømmeagtige billeder. Ofte er levende væsner, mytologi, den gamle grønlandske shamanisme, kærlighed og dans repræsenteret i hendes kunst. Naja Abelsen henter blandt andet sin inspiration fra mytens kraft og omsætter det til tegninger på papir. Naja Abelsen er endvidere aktiv med design af logoer og frimærker, illustration af børne- og lærebøger og lyriske arbejder i en naturalistisk stil. Hun har blandt andet illustreret bøgerne ”Slædehundenes suk” samt Knud Rasmussens, “Myter og Sagn fra Grønland i udvalg af Jørn Riel”. Desuden har hun tegnet 18 frimærker for Post Greenland fra 1993 til 2016. Frimærket „Sårbare Dyrearter” blev 2013 valgt som årets grønlandske frimærke. 2014 tegnede hun det grønlandske julemærke. Hun har arbejdet som grafiker og lavet en stor vægudsmykning. Udstillingsstederne spænder fra Ilulissat Kunstmuseum på Grønland over Knud Rasmussens Hus i Hundested, til The National Museum of Natural History i Washington, USA samt en hel række kunsthaller, gallerier og kulturhuse gennem tiden. Naja Abelsen er uddannet på Danmarks Designskole og flere kunstskoler og har haft en omfattende kunstnerisk karriere. Naja Abelsens værker aftegner tydeligt kunstnerens forsøg på at forstå den gamle kultur, sameksistensen og respekten mellem mennesket og naturen. En verden, hvor alt har en Inua, en sjæl.Udstillingen giver mulighed for et kik ind i denne smukke verden skabt af en kunstner, hvor kunst og åndelighed går op i en højere enhed og hvor kunstneren via det gamle verdensbillede fortolker vores psyke og sjæl. [...] Read more...
Udstilling med Lene Stevns Jensen og Naja Abelsen
Butikken
Nyt kunsthåndværkVi får løbende nyt kunsthåndværk i butikken. Kig forbi og bliv fristet. Her vises et udvalg af vores varer. [...] Read more...
Nyt kunsthåndværk
Kunstlaboratoriet
Fernisering onsdag den 20. november kl. 16-18Billedskolen inviterer til en FESTLIG fernisering på Kunst og Kulturhus Æglageret, på Atelierloftet, onsdag den 20. november kl. 16 – 18. Udstillingen viser børn og unges arbejder med arkitektur, der folder sig ud i mange forskellige retninger. Arkitektur har været et fælles tema for alle billedskolens hold i løbet af sæsonen. Billedskolens hold Kunst for Unge bidrager til udstillingen med en installation, der kan opleves i Kunstlaboratoriet. Holbæks Private Realskole, 3. årgang er indbudt som gæsteudstillere, de har ligeledes arbejdet med arkitektur i en 3 måneders periode, et kunstsamarbejde mellem billedskolen og Realskolen. Billedskolen udstiller to gange årligt, vinter og forår. Glæd jer og kom gerne talstærkt til et par hyggelige timer i kunstens tegn 🙂 [...] Read more...
Fernisering onsdag den 20. november kl. 16-18
Forårsaktiviterne flytter udenforPå det poetiske værksted er man ved at planlægge de næste projekter, og de skal foregå udenfor. Vil du i kontakt med Det poetiske Værksted, så kontakt Kulturskolens Birgitte Kjøller på tlf.:  7236 7270. [...] Read more...
Forårsaktiviterne flytter udenfor
Den vide, hvide verdenSå er det Poetiske Værksted  i gang igen med nyt spændende projekt, ”vide, hvide verden”. Vi skaber en verden af genbrugsdimser, dutter, pap, mmm. og alt er HVIDT. Vi har bl.a. hentet inspiration fra den italienske kunstner Manzoni, som i en periode udelukkende skabt objekter og billeder i hvidt. Han viskede alle farver væk…. Der er stof til eftertanke, børnene har allerede opdaget at hvidt har mange toner … [...] Read more...
Den vide, hvide verden

Kalender

Kulturhuset / DSI
Se på kunst og lyt til musik….. Der er masser af musik i Æglageret i den kommende tid Søndag den 24. november kl. 16.00 Michael Abel og Niels Bugge Billetter kan købes i Æglagerets butik Lørdag den 30. november kl. 14.00 Basie Trust Big Band Søndag den 8. december kl. 15.00 Røde Erling og Workshop Band Lørdag den 14. december kl. 14.00 Jacob Fischers Julekoncert Alle koncerter bliver afviklet i Æglagerets udstillingssal. Vel mødt i Æglageret [...] Read more...
Velkommen tilkunst og kulturhus Æglageret i Holbæk midtby. Ud over de forskellige aktiviteter du kan se her på forsiden, lejer vi vores sale ud til en lang række arrangementer: Faglige arrangementer, undervisning, receptioner, kurser, workshops, medarbejder seminarer,små studiekredse og store events. Blot ikke private fester. Du kan lejeAtelierloftet, plads op til 150 personer. Udstillingssalen, med udstilling,(afhænger af udstillingen), plads op til 150. Samtalekøkkenet, plads til op til 15.  Sekretariatet, til møder,  2- 8 personer.  Haven, med adgang til køkken, plads til 150. Vi har køkkenfaciliteter til the køkken og anretterkøkken.Brug af køkkenerne til servering af the/kaffe og vand er inkluderet i lejen.Skal der være egentlig spisning, har vi duge, glas, porcelæn, bestik og kopper til 100.Det koster et engangsbeløb at låne det. Maden skal du hente udefra. Du skal selv arrangere dine events:Sætte borde og stole op, pynte op, lave kaffe, servere den og bagefter rydde op.Du fejer og fjerner affald og sætter i opvaskemaskine, vi sørger for gulvvask. Lejepriser:Ring til Dorte tlf.: 5943 0187 eller Jørgen tlf.: 4025 0965 og hør nærmere. [...] Read more...
Velkommen til
Evighedstræer flot belystI forbindelse med Lysfestivalen i Holbæk by, 15 – 20. februar 2022, er vores to smukke evighedstræer belyst med turkis og lilla farver. Kom forbi efter mørkets frembud og bliv overvældet. [...] Read more...
Evighedstræer flot belyst
Holbæk Art
Holbæk Art – Kunst i byrummetOM HOLBÆK ART Holbæk Art er en frivillig forening drevet af en håndfuld borgere, der insisterer på at drage omsorg for byen med kunsten som omdrejningspunkt. Siden 2014 har Holbæk Art faciliteret kunst i det offentlige rum med stående invitationer til interaktion og refleksion, og vores vigtigste opgave er kontinuerligt at bidrage til den lokale kunstneriske dannelse, på flere niveauer, og altid med de rette eksterne kompetencer, så vi sikrer et højt niveau af kuraterede kunstneriske indspark, i Holbæk borgernes hverdag. Holbæk Arts samling af 37 værker lever sit eget stille liv på byens gavle – gratis og til rådighed for dem, der løfter blikket og vover udsynet. Men den har også sin egen puls, der søger dialogen og originaliteten i byen. Gennem samarbejde og partnerskaber med mange af Holbæk øvrige kulturaktører og erhvervsdrivende arbejder vi dagligt for at skabe et rigt byrum, der samler og forankrer dets brugere i alt det gode, Holbæk har at byde på. Når vi får henvendelser fra borgerne i Holbæk med ros og idéer, men også kritik af nogle værker, så ved vi, at vi gør det rigtige: Kunst skal kunne bevæge os, sætte samtalen i gang – ikke nødvendigvis til at være enige, men til at vokse af uenigheden, som menneske og som lokalsamfund. Initiativtager til Holbæk Art var Henrik Møller, Holbæk Østre Rotary Klub og en lang række aktive kulturpersoner.Holbæk Arts første forperson, Henrik Møller, udtalte i 2016: “Essensen af projektet er at give alle – uanset forudsætninger og baggrund – en mulighed for at møde samtidskunst af høj kvalitet i øjenhøjde – midt i hverdagslivet i Holbæk”. Henrik Møllers overdrog formandsskabet til kulturrådgiver Lene Floris, der brugte sin erfaring og sit netværk til at puste nyt liv i ”Kunstven” med inspirerende ture til nær og fjern, samt sikrede en succesfuld afvikling af en kunstevent og fernisering for et stort antal fremmødte midt under COVID-19. Michael Nielen, forstander ved Holbæk Kunsthøjskole, tiltrådte i 2023 som Holbæk Arts forperson, og han udtaler ‘’I dag kan man ikke gå igennem Holbæk by uden at møde kunst på vægge og gavle – kunst af høj kvalitet. Det er en af Holbæk Art´s fornemste opgaver, at insistere på, at vi har brug for den professionelle kunst. Det lokale kulturmiljø har brug for input udefra. Nogle, der løfter os og rykker ved vores grænser.’’ Æglageret har siden begyndelsen været en central del af Holbæk Arts virke, hvor vi både holder arragementer, ferniseringer, sælger vores pocketguide og samles til vores rundvisninger. Besøg Holbæk Arts hjemmeside her. Følg Holbæk Art på Facebook her. [...] Read more...
Holbæk Art – Kunst i byrummet
Ægmuseet
Rundvisninger – Besøg Danmarks ÆgmuseumNæste rundvisning i Danmarks Ægmuseum Lørdag den 7. december kl. 11.30 Det fine Ægmuseum i Æglagerets kælder trækker flere og flere gæster til huset, der ofte bruger lang tid på at gå på opdagelse i en svunden tidsepoke. Præserveringskarrene er de eneste der er bevaret. Historien omkring dem er meget spændende, sjov og finurlig. I dag henter vi bare æggene i supermarkedet. Men indtil slutningen af 50’erne var arbejdsgangen noget anderledes. Lørdag den 7. december kl. 11.30 er der rundvisning i museet, hvor en vores faste frivillige rundvisere vil vise museet frem og fortælle om æggets vej fra høne til præserveringskarrene i Æglageret. Rundvisningen tager ca. 1 time. Man møder bare op. Det koster kr. 50,- – børn deltager gratis. Der kan arrangeres private rundvisninger for større grupper. Det koster kr. 750,- inkl. moms og kan bestilles hos Dorte i Æglagerets butik eller evt. på mail [email protected]. Efter rundvisningen kan man nyde en kop kaffe i Æglagerets mini-café nyde den aktuelle udstilling og måske blive fristet til at køber gaver i Æglagerets butik eller i billedgalleriet. [...] Read more...
Rundvisninger – Besøg Danmarks Ægmuseum

Seneste indlæg fra facebook

There are no objects in this facebook feed.

Vi støtter Æglageret: